mandag den 26. oktober 2015

Hæklet gravhund

Så er jeg blevet færdig med en hæklet gravhund, i mange farver.

Opskriften er en jeg fandt på panduro hobbys hjemmeside, for meget lang tid siden (kunne desværre ikke finde den igen, så jeg kunne give et link).

Ørene skulle efter opskriften have været af stof, men jeg synes det passede bedre at de var hæklet, lige som resten af hunden.




lørdag den 24. oktober 2015

Hæklet hat

Min lørdag gik med meget tid som passager i en bil, og den tid bruger jeg oftest på at hækle. I går blev det til en hat til min datter, jeg synes selv den er blevet ok, dog vil jeg næste gang jeg hækler den, lave bagstykket lidt længere så den hænger mere. Jeg vil også forsøge at fordele mine udtagninger lidt mere, end opskriften siger, så den ikke får så mange steder hvor den virker stor.

Jeg synes det er en rigtig sød hat til vinter, og jeg tror det er en min datter på 3 år bliver glad for om morgnen når vi skal ud af døren.

Opskriften har jeg fundet hos "thehatandi" på etsy - hun har helt vildt mange søde hatte til børn




Kalender til bedsteforældrene

Hvert år til jul, laver jeg en kalender til bedsteforældre og oldeforældre med billeder af mine børn, som de får i julegave - og det er en gave, de ved kommer og som de glæder sig meget til at åbne.
I år har jeg forsøgt, at komme tideligt i gang, så jeg ikke står med print og udskæring en af de sidste dage op til jul - som jeg plejer :0)


I 2016 udgaven er det planen (ligesom sidste år) at kalenderen bliver layoutet og opsat på computer, men at der kommer få scrapbooking-finesser på hver side, såsom figurer, knapper og snore osv.

Januar er den eneste måned jeg har været i gang med indtil videre, og jeg er ikke sikker på at det er sådan her den kommer til at se ud i sidste ende, da det altid er de første sider som er de sværeste, da jeg ikke helt kender den stil jeg kommer til at følge endnu, da ikke alle måneder er 100% planlagt.

Meningen med siden er at det store billede skal printes på et ark for sig selv, klippes ud, og herefter have bundet en pink snor rundt omkring, for at bryde det dystre lidt. (de grå-kasser er til at indikere hvor der kommer billeder).

Glæder mig til med tiden at vise jer de andre 11 måneder, efterhånden som de bliver skabt, og selvfølgelig hele kalenderen er færdig scrabbet :0)





fredag den 23. oktober 2015

Hæklet babytæppe

Da jeg ventede min søn, brugte jeg en del af ventetiden, på at hækle dette tæppe. Ja, faktisk kendte jeg ikke kønnet på min baby i maven, så  jeg hæklede to tæpper en i pige farver og en i drenge farver. og jeg synes ikke et neutralt tæppe med dette mønster ville være lige så sødt - og jeg var/er helt forelsket i dette tæppe.


For mig som ikke er en særlig erfaren hækler, var det rigtig svært at få det til at lykkedes, og der var flere gange jeg måtte starte forfra på de forskellige firkanter, men da jeg først havde forstået opskriften 100%, gik det meget nemt.


Mønsteret har jeg købt på Raverly





Blå baby tæppe

Lyserød baby tæppe, som i dag bliver brugt af min datters dukker.